Rakuworkshop med EBBE 08.10 (kl. 9)

975.00 kr.

Vær med ved RAKUtønden når vi får besøg af Ebbe Dam Nielsen!

Ebbe er eksperimenterende og dedikeret rakubrænder siden 2016 og har været med til over 450 rakubrændinger. Læs mere om hvem han er længere nede på siden.

10personer – 4-5 stykker keramik pr deltager – tag ekstra emner med i tilfælde af, at der er tid til at brænde mere end de 4-5 stk
Kurset er inkl kaffe, te eller varm kakao – der bages kage til anledningen – sodavand og øl kan købes.
Der bliver afprøvet 3 slags teknikker på dagen som alle sker i Raku- ovnen.

Du skal have forglødet keramik klar til kurset – medbring dit eget eller kom og lav keramikken klar på dette hold den 16.09.2022.

Dette hold kører:

Lørdag den 08.10 kl. 09.00-15.00

Kun 1 tilbage på lager

Kategori:

Beskrivelse

Ebbe er eksperimenterende og dedikeret rakubrænder

Siden 2016 har han arbejdet med rakubrændt keramik. Han har deltaget i workshops med henholdsvis amerikanske Steven Branfman, det hollandske ægtepar Ine og Ed Knops og Dan Leonette på Gotland. Senest har han deltaget i et 6 ugers e-course med amerikanske Marcia Selsor om Alternative Firing.

Ebbe har været med til mere end 450 rakubrændinger.

1 Kobbermat
Dette er en særlig glasur, som kan udvikle sig i stærke neon/metallisk- agtige farver – røde, blå, grønne mm. Værkstedet sørger for glasuren.

2 Saggarbrænding
Dette er en særlig måde at brænde på. Man pakker sine emner ind i sølvpapir sammen med oxider og tøre organiske materialer såsom bananskrælder, æggeskal, kaffegrums, ålegræs, tang, appelsinskræl, sukker, salt mm. Man får resultater som er meget smukke og forskellige i sit udtryk og farver. Ud over organiske materialer bruges der sulfater, carbonater, kobbertråde. Man medbringer selv de organiske materialer og kobbertråd. Værkstedet skaffer sulfater, oxider og carbonater.
Vigtigt ved saggar-brænding er, at du glitter dine emner i forvejen med fx en plastikske, sten eller andet. Du må ikke bruge metal til at glitte med – da det har indflydelse på resultatet. Der kan i stedet også smørres Terra-sigillata på tør rå skærv inden du forgløder dit emne. Efter brændning kan du behandle med/ poleres med møbelvoks, således, at emnet bliver blank i stedet for mat.

3 Hestehår og Fjer
Denne teknik går ud på, at man tager sit keramik op af den varme rakuovn og straks efter påsætter/lægger man fjer eller hår eller lignende.. Du får så tydeligt aftryk efter hår og fjer – det er ret dekorativt
Dit keramik skal i forvejen have Terra-sigillata på rå tør skærv eller
det skal være glittet med plastikske, sten eller andet. Du må ikke bruge
metal til at glitte med – da det har indflydelse på resultatet. Du har
også valget, at give det hvid rakuglasur på dagen.
Værkstedet sørger for hvid rakuglasur, fjer og hestehår, men medbring
gerne selv, hvis du har lyst.
(Læs gerne mere om Ebbe og teknikkerne på raku.dk som er Ebbes hjemmeside)

VIGTIGT! For alle emner som bliver medbragt er følgende gældende:
– Emner kan max være 10-15 cm i diameter og 15-20 cm høj
– Alt skal være forglødet
– Ved meget små emner, kommer udtrykkene ikke til deres ret
– Tykke skærv på dit keramik er bedre end tynde skærv.

Medbring:
– gerne varmebestandige handsker – vi har dog nogle arbejdshandsker i værkstedet
– har du en rakutang, så tag den gerne med.
– har du en metalbeholder med låg til dit keramik til Kobbermat metoden, så medbring gerne..
– tørre organiske materialer og kobbertråd hvis du ønsker at bruge dette.
– Madpakke
– tag højde for, i forhold til tøj, at det meste foregår udenfor..

Afbestilling senere end 14 dage inden kursusstart, vil du blive faktureret for halvdelen af kursusafgiften. Ved afbestilling senere end 48 timer før kursusstart returneres kursusafgiften ikke.
Ved udeblivelse, vil du blive faktureret den fulde pris.
Ved afbestilling eller ændringer, kontaktes Vesterhavskunst på Tlf. 27 12 91 64 eller ved at skrive til os i vores kontaktformular her på siden.

Hvis Vesterhavskunst ser sig nødsaget til at annullere din booking, bliver du kontaktet på både e-mail og sms, hvis mobilnummer er oplyst.

Du kunne også være interesseret i...